Problem

Fonden har ifm. Deres indsatsområde Udsatte Unge modtaget 94 åbne ansøgninger, der alle skitserer problemer og mulige indsatser på unge-området. Fonden henvendte sig med et ønske om bedre at kunne forstå ansøgningernes indhold og form; herunder hvilke aktører der gik sammen om hvilke problemstillinger, samt en evaluering af selve ansøgningsprocessen.

Løsning

Backscatter udarbejdede en detaljeret analyse af samarbejdskonstellationerne, problemstillingerne og indsatserne foreslået i de forskellige ansøgninger. Med en kombination af netværksanalyse, automatiseret tekstgenkendelse, kvalitativ nærlæsning og geo-baseret visualisering lykkedes det at skabe overblik i det komplekse tekstmateriale og identificere semantiske mønstre på tværs af den enkelte ansøgning. Dette førte til en række af nye indsigter om de problematikker, der er centrale på området for udsatte unge, og hvordan de er forbundet.

Resultat

Analysen bidrog med nye indsigter i ansøgningernes indhold samt en evaluering af selve ansøgningsprocessens– inklusiv anbefalinger om hvorledes de kan optimere proceduren fremover.

Problem

Viborg Byråd skulle præsentere en ny styringsmodel for kommunen på den årlige lederdag og ønskede at involvere de 330 kommunale ledere i den kommende implementering; for (1) at få deres reaktioner på modellen, samt (2) at kunne diskutere reaktionerne med det samme.

Løsning

Ved at kombinere automatiseret tekstprocessering, manuel analyse og algoritmebaserede netværk kortlagde Backscatter ’live’ alle inputs fra forsamlingen og fremhævede de væsentligste mønstre og temaer på tværs af debatten, uden at reducere kompleksitet eller miste de enkelte udsagn.

Resultat

Efter 2 timer kunne vi vise hvilke fokusområder, der fyldte mest for gruppen som helhed og hvilke fokusområder, der ofte blev nævnt sammen. Live-analysen gav ledelsen et indblik i de mest markante bekymringer og muligheder, der gik på tværs af de 330 ledere i salen, blev diskuteret “live” på scenen og i salen og efterfølgende brugt aktivt i arbejdet med at implementere den nye styringsmodel.

Problem

Arendal kommune i Norge arbejder aktivt med at fremme samskabelse mellem borgerne og kommunen. Samtidig er det besluttet at FNs verdensmål skal implementeres i kommunens nye samfundsplan. Det stiller kommunen over for spørgsmålet; hvordan kan man inddrage så mange som muligt for sammen at finde konkrete initiativer til implementering af verdensmålene?

Løsning

Gennem det "digitale sosiale folkemøtet" arbejder Backscatter med digitalt, kortlægge hvad borgerne i kommunen ønsker skal prioriteres inden for arbejdet med verdensmålene, og hvordan de selv kunne tænke sig at bidrage til at realisere dem.

Resultat

Ved at bruge digitale metoder til at lytte og indsamle inputs fra mange borgere på én gang bliver det muligt for de mange stemmer at blive hørt. Samtidig skal den digitale og sociale kortlægning resultere i en større åben workshop hvor borgere, kommunen og andre interessenter i samspil udvikler konkrete pilot projekter, med afsæt i borgernes egne initiativer.

Problem

I forbindelse med et omfattende visions- og strategiarbejde om at definere fremtidens Aalborg, stod kommunen over for det store identitetsspørgsmål: Hvad er grundfortællingen om Aalborg by og kommune? Hvem er vi? Hvad vil vi? Hvor skal vi hen?

Løsning

Vi gik sammen med kommunen om at udforme en ny vision for fremtidens Aalborg ved at tage udgangspunkt i borgernes holdninger og inputs. For at engagere så mange borgere som muligt i debatten, blev adskillige digitale platforme såsom Facebook og Instagram anvendt i samspil med mere traditionelle inddragelsesmetoder såsom borgermøder, interviews og møder i råd og nævn. Herunder gav vi borgerne mulighed for at afgive deres holdninger i fritekst.

Resultat

Indsatsen resulterede i 5441 tekstbaserede udsagn fra borgere. Vi samlede alle borgernes udsagn til et visuelt oversigtsbillede og integrerede dette i en søgbar database, hvor borgere, politikere og interessenter får overblik over de store linjer i holdnings-landskabet og kan navigere sig rundt i udtalelser om bestemte temaer i debatten. Databasen dannede grundlag for en visionsbeskrivelse som blev godkendt af et enigt byråd. Processen mundede ud i en ny grundfortælling for kommunen, et løfte for fremtiden og fem strategiske pejlemærker.

Problem

I forbindelse med økonomidirektørforeningens årsmøde blev vi bedt om at lave en analyse af, hvilke kompetencer der kendetegner nutidens og fremtidens økonomichefer. Mere specifikt, en analyse af de profiler der rekrutteres som ledere til økonomifunktionerne i de danske kommuner, og hvad der lægges vægt på ved rekrutteringen.

Løsning

Backscatter indsamlede data fra LinkedIn over danske økonomichefer, direktører og CFOs med info om, hvilke kompetencer de har listet på deres profiler. Det brugte vi til at kortlægge mønstre i hvilke kompetencer, forskellige ’typer’ af danske økonomichefer besidder. Igennem en digital netværksanalyse lykkedes det at identificere fire forskellige arketypiske lederprofiler; den politiske økonomichef, den økonomiske økonomichef, økonomen og forretningsudvikleren.

Resultat

Kortlægningen af LinkedIn-profiler afslørede hvilke kompetencer der i høj grad kendetegner fremtidens økonomichefer, hvilket har givet værdifulde input til økonomidirektørforeningen strategiske arbejde med rekruttering og investering uddannelse.

Problem

I Randers skal en ny bydel udformes, når industrien med tiden flytter væk fra havnen. Samtidig skal byen sikres mod fremtidige stormfloder. Kommunen ønskede derfor at inddrage borgerne i en proces, hvor løsningsforslag blev forankret i borgernes visioner og ideer for fremtidens Randers.

Løsning

Gennem en åben kreativ proces via Facebook,konkurrencer, container-udstilling i byen og møder blev inputs fra borgerne indsamlet, for at besvare spørgsmålet om, hvordan Randers skal udvikle sig. Vi udledte ved hjælp af semantiske netværksanalyser de centrale temaer og visioner, som af borgerne blev fremsat for ’Fremtidens Byen til Vandet’.

Resultat

Igennem en digital kortlægning af borgernes mange input gjorde vi det muligt for mange stemmer af blive hørt, og for slutbrugerne af Randers by til at være med til selv at form byudviklingen. Projektet skabte hermed et data-grundlag som var afgørende for den videre beslutningstagen i kommunens ledelse.

Problem

Wonderful Copenhagen ønskede en afdækning af brugerfællesskaber online, som går på tværs af turismeaktører i Greater Copenhagen området. Samtidig spurgte de, om man med udgangspunkt i sådanne fællesskaber kan sige noget om de aktiviteter, der skaber turismeforbindelser hen over Sundet.

Løsning

Backscatter høstede 5.536 opslag fra Facebook-siderne for 23 forskellige turismeaktører i og omkring Greater Copenhagen (udvalgt af Wonderful Copenhagen), som 176.910 unikke Facebook-brugere havde liket eller kommenteret +1 million gange i en periode på et år. Med netværksanalyse og automatiseret tekstgenkendelse identificerede vi i dette data, hvordan turismeaktørernes opslag engagerede forskellige eller de samme brugerfællesskaber på Facebook.

Resultat

Analysen hjalp Wonderful Copenhagen med at identificere de turistaktører der delte mange eller få brugere, og hvilken type af indhold der engagerede brugerne på tværs. Projektet skabte hermed nye indsigter og afslørede fx at de opslag, der skabte flest brugeroverlap mellem Malmø og København vedrør byoplevelser og arkitektur. En viden Wonderful Copenhagen kan bruge til at evaluere, hvordan de engagerer og tiltrækker turister online med forskelligt indhold og typer af opslag.

Problem

I forbindelse med rekrutteringen af nye annoncører, efterspurgte Altinget en markedsanalyse af deres kommercielle samarbejdsmuligheder med udgangspunkt i Facebook data. Analysen skulle belyse Altingets position i forhold til mulige samarbejdspartnere fra udvalgte brancher, baseret på et sammenfald af brugersegmenter eller manglen på samme. Vores analyse dannede henholdsvis grundlaget for en definition af, og kontakt til, mulige samarbejdspartnere.

Løsning

Gennem det "digitale sosiale folkemøtet" arbejder Backscatter med digitalt, kortlægge hvad borgerne i kommunen ønsker skal prioriteres inden for arbejdet med verdensmålene, og hvordan de selv kunne tænke sig at bidrage til at realisere dem.

Resultat

Ved at bruge digitale metoder til at lytte og indsamle inputs fra mange borgere på én gang bliver det muligt for de mange stemmer at blive hørt. Samtidig skal den digitale og sociale kortlægning resultere i en større åben workshop hvor borgere, kommunen og andre interessenter i samspil udvikler konkrete pilot projekter, med afsæt i borgernes egne initiativer.

Problem

I forbindelse med planlægningen af kystsikring i Dragør, tog kommunen initiativ til at gentænke borgerinddragelse med det grundlæggende spørgsmål: Hvordan kan flere blive hørt?

Løsning

Ved at kombinere klassiske borgermøder med eksperimentelle inddragelsesmetoder gav vi borgerne mulighed for at tilkendegive deres mening digitalt (via fx Facebook,). Vi indsamlede herigennem 667 skriftlige borger-input og kortlagde dem i en interaktiv, digital database online. Databasen viser debattens forskellige problemstillinger, og med netværkskort kunne vi vise, hvilket problemer, der var hhv. centrale eller perifere for debatten ifølge borgerne selv. Samtidig kunne vi anskueliggøre, hvilke udfordringer der ofte blev sat i relation til hinanden.

Resultat

Projektet har gjort det muligt at inddrage og identificere mønstre i mange borgeres mange input – uden at miste overblikket eller reducere alle inputs til simple gennemsnit. Databasen har desuden skabt transparens i borgerinddragelsen, fordi borgere, politikere og interessenter kan tilgå alle kvalitative udsagn og se, hvor deres eget input er placeret i debatten. Det har styrket borgerengagementet og grundlaget for data-drevet beslutningstagen i kommunen.

Problem

KFF henvendte sig til Backscatter med ønsket om at udvide organisationens samlede kompetencer i at bruge data til at understøtte lokale (udviklings)projekter. Udfordringen for KFF var herunder at sikre, at det ikke kun var ledere eller udvalgte ’excel hajer’ der endte med at sidde med datakompetencerne, men at der blev udviklet en generel organistorisk ’data læse-evne’, som gør det muligt for dem at udtænke, designe og gennemføre data-drevne projekter i fremtiden.

Løsning

I vores samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen i København (KFF), udarbejdede vi et skræddersyet forløb, der passede til organisationens mål og størrelse. KFF er en stor organisation med flere enheder, og med en masse data i omløb. Forløbet strakte sig derfor over et halvt år, og involverede både medarbejdere og ledere fra organisationens forskellige enheder.

Resultat

Et skræddersyet ledelsesforløb, der øgede den kollektive forståelse og fantasi omkring anvendelse af data i KFF, ved at involvere og oplære ledere og medarbejderes datakompetencer.

Problem

I sit arbejde med at skaffe sponsorater ønskede Det Kongelige Teater at undersøge og evaluere hvilke brands besøgende på teaterets Facebook-side ellers interesserede sig for, for at skabe nye indsigter om brugernes interesser og identificere potentialer i ukonventionelle sponsor-samarbejder for teatret.

Løsning

Backscattere høstede data fra Det Kongelige Teaters Facebook-side og siderne for over 100 andre organisationer, der kunne have interesse i et samarbejde med DKT. Medarbejdere fra Backscatter, TANTLab og Det Kongelige Teater arbejdede kollaborativt i en fælles data sprint med at identificerede stærke følelsesmæssige forbindelser mellem forskellige Facebook fællesskaber og DKTs brugere. Det brugte vi til at undersøge, hvilke andre brands og organisationer DKTs Facebook-brugere interagerede med samt hvordan.

Resultat

Analysen resulterede i en serie data visualiseringer, som viste hvilke organisationer og brands DKT deler Facebook-brugere med. Projektet skabte hermed nye metoder for evaluering af teaterets brugere ved at spore interessefællesskaber i stedet for blot ’reach’ og ’likes’. Dette promoverede kommunikationen mellem DKT og en række andre aktører og blev brugt i henvendelsen til nye sponsorer.

Problem

Odense Makers afholdt et forløb, der samlede kulturaktører i Odense. De ønskede både at optræne kulturaktørernes ’data literacy’ og evne til at udforme realistiske og kreative dataprojekter, samtidig med at de ønskede en konkret analyse af kulturlandskabet i Odense.

Løsning

Backscatter designede et skræddersyet forløb til Odense Makers, der indebar at vi sammen gennemførte et reelt dataprojekt. Fordi vi tror på at den bedste både at oplære ’data literacy’ er ved at arbejde i praksis med et dataprojekter, man kan se den direkte relevans af. Vi afholdt derfor en data sprint som en participatorisk data workshop over flere dage, hvor vi sammen med Odense Makers arbejde på at kortlægge kulturaktørerne i Odense for at undersøge deres brugeroverlap på Facebook.

Resultat

Projektet skabte både konkrete nye indsigter om økosystemet af kulturaktører i Odense, og udviklede samtidig Odense Makers’ evne til at igangsætte kreative, realistiske dataprojekter i fremtiden.

Problem

Royal Unibrew stod over for en strategisk proces, hvor de skulle evaluere deres kommercielle partnerskaber og identificere nye muligheder for meningsfyldte sponsorater. De kontaktede Backscatter med et ønske om bruge data fra Facebook til at forstå deres brugere – og disses interesser – på nye måder.

Løsning

Backscatter brugte en kombination af datavidenskab og antropologi til at hente og kortlægge den digitale adfærd for Royal Unibrews brugere på Facebook med specifik interesse for, hvordan brugerne interagerede med de eksisterende sponsorer online. Ud fra dette kortlagde vi, hvilke sponsorer der i højere grad delte fælles brugere, og hvilke sponsorer som stod alene med et mere unikt brugerfælleskab. Analysen fremviste også hvilket indhold og hvilken type kommunikation som virkede bedst til at engagere brugere fra de forskellige brugerfællesskaber.

Resultat

Projektet bidrog herved til en fundamental gentænkning af den måde, Royal Unibrew hidtil havde arbejdet med at forstå og segmentere deres brugere: I stedet for den traditionelle segmentering af brugere på baggrund af alder, køn og andre demografiske faktorer tilbød vores analyse en mulighed for en ’post-demografisk segmentering’ af brugerne på baggrund af deres digitale adfærd, præferencer og interesser.